fancybroccoli er et dansk magasin om medier, kultur og samtidens fortælleformer. Vi skriver om digitale formater, interviews, kreative processer og om, hvordan publikum bruger medier i hverdagen. Redaktionen holder sig til grundige artikler med blik for detaljen og er hverken knyttet til en tv-station eller et forlag.
Magasinet er nyt og begyndte at udgive for få uger siden. Det betyder, at vi stadig finder vores form, men retningen er klar: vi vil skrive tekster, der kan læses med udbytte længe efter, de er udkommet. Derfor bygger vi på emner, der har holdbarhed, frem for dagens nyheder, og vi tager os tid til at undersøge, før vi skriver.
Uafhængighed er ikke en pose, vi tager på. Den betyder helt konkret, at ingen udefra bestemmer, hvilke emner vi vælger, eller hvordan vi vinkler dem. Vi skriver ikke på bestilling og blander ikke redaktionelt stof sammen med reklame. Hvis en tekst bygger på en samtale, en observation eller en læsning, står det klart, hvad der er hvad.
Redaktionen ledes af chefredaktør Mette Albrechtsen, som sætter magasinets linje og vælger temaer sammen med de øvrige. Jesper Villadsen tager sig af Medier og Trends, Sofie Lundgaard af Kultur og interviews, Anders Kjeldsen af digitale formater, og Camilla Brandt står for det visuelle udtryk. Hver har sit felt, men vi læser hinandens tekster.
Vi skriver i et sprog, der er til at forstå, uden at gøre emnerne mindre, end de er. En artikel om, hvordan en podcast bliver bygget op, skal kunne læses af en, der aldrig har lavet en, og stadig give noget til den, der har. Vi foretrækker det konkrete eksempel frem for den store påstand, og vi forklarer fagudtryk, første gang de bruges.
Billederne i magasinet har deres egen rolle. Nogle dokumenterer noget bestemt, men mange er illustrationer, der giver stemning til en tekst. Vi forsøger at gøre forskellen tydelig i billedteksterne, så du ved, hvad du kigger på. Det handler om at behandle læseren ordentligt og ikke lade et pænt billede stå for mere, end det kan bære.
Hver rubrik har sit eget fokus, men de hænger sammen. Sammen dækker de, hvordan indhold bliver skabt, formet og taget imod.
Artikler om, hvordan medier bliver lavet, brugt og forandret i hverdagen, fra redaktionslokalet til sofaen.
Læsninger af tendenser i publikums vaner og i den måde, indhold bliver formet på.
Om podcasts, nyhedsbreve, video og andre formater, der ændrer måden at fortælle på.
Reportager og essays om kulturelle udtryk og fortællinger, der former samtiden, og om dem, der ser dem.
Lange samtaler med skabere, redaktører og fagfolk i medie- og kulturverdenen, med tid til svarene.
Indblik i kreative processer og skitser samt kommentarer, der sætter udviklingen i et større billede.
Ikke alt, der er interessant, bliver til en artikel. Vi spørger først, om et emne har noget at give læseren, og om vi kan sige noget, der ikke allerede er sagt. Her kan du se, hvordan det foregår.
Ideer kommer fra redaktionen, fra læsere og fra samtaler med folk i branchen. På det ugentlige redaktionsmøde vender vi dem og vurderer, om de passer til en af rubrikkerne. Et emne skal kunne holde i længere tid og have en tydelig vinkel. Er det kun en reaktion på dagens nyhed, lægger vi det som regel fra os. Når en idé består, får den en forfatter og en aftalt dato.
Før der skrives, læser og lytter vi os ind i stoffet. Interviews aftales med rigtige fagfolk, og vi gengiver ikke svar, vi ikke har fået. Tendenser beskriver vi ud fra det, vi kan observere og dokumentere, og vi skriver tydeligt, når noget er vores egen læsning. Er vi usikre på en oplysning, bliver den enten tjekket eller taget ud. Det er langsommere, men det er sådan, vi vil arbejde.
Der er forskel på et billede, der viser noget bestemt, og et, der skaber stemning. Vi bruger begge dele, men skelner i billedtekster og tekst, så du ved, om du ser en dokumentation eller en illustration. Illustrationer må gerne være smukke, men de bliver ikke udgivet som bevis for noget. Rettelser tager vi alvorligt og retter åbent, hvis vi har skrevet noget forkert.